Janome Memory Craft 6700P

Janome Memory Craft 6700P

19.995,00 DKK

Model/Varenr.: Janome Memory Craft 6700P
stk.

JANOME MEMORY CRAFT 6700P

Memory Craft 6700 Professionel er en sy-, quilte- og ateliermaskine. En symaskine med de bedste egenskaber og med fordele fra både industri- og husholdningssymaskiner. Du får industrisymaskinens høje syhastighed – op til 1200 sting i minuttet. Stort indvendigt arbejdsområde, stabilitet og AcuFeed overtransportørsystem til perfekt transportering af alle typer stoffer. Den populære HP industriligesømstrykfod sikrer sammen med HP industriligesømsstingpladen præcise sømme, når det gælder ekstra præcision ved detaljer og niveauforskelle.

Memory Craft 6700 Professionel minder lidt om en husholdningssymaskine, anvender husholdningsstrøm og kan nemt flyttes rundt med. Den har flere forskellige, smarte funktioner såsom: trådklip, nålestop op/ned, ekstra højt trykfodsløft, knæløft m.m., som er med til at gøre syningen nem og problemfri. En ateliersymaskine i god kvalitet, som færdiggør dine syprojekter på ingen tid og med maksimal præcision.

 

Lær symaskinen, Memory craft 6700P, bedre at kende

Stort 255 x 120 mm indvendigt arbejdsområde

Memory Craft 6700P tilhører vores serie med det næst største indvendige arbejdsområde på hele 255 x 120 mm til højre for nålen. Perfekt til større projekter såsom quiltning, syning af brudekjoler og festtøj eller andre projekter, hvor ekstra plads letter arbejdet.

Oplyst arbejdsområde

Fantastisk arbejdsbelysning der, hvor du allermest har brug for det. Seks ekstremt lysstærke LED-pærer placeret tre steder, hvor de lyser maskinens arbejdsområde op.

Brugervenlig LCD-skærm

3,6” LCD-skærm, der viser al nødvendig information om den valgte søm. Alt fra visuelle billeder til hvilken trykfod, der er passende til sømmen samt indstillinger til sømmen.

9 mm brede sømme med 91 nålepositioner

Stort sømbibliotek med mulighed for at sy op til 9 mm brede og 5 mm lange sømme. Hver enkelt søm har 91 forskellige nålepositioner og 0,1 mm bredde- og længdejustering til bløde, runde og delikate konturer. Bredden på sømmen gør dine pyntesømme fyldigere, klarere og mere tydelige. Juster bredden og længden med trinløse, gribevenlige knapper.

Vælg blandt 200 forskellige sømme indeholdende: nyttesømme, knaphul, applikationssømme, heirloomsømme, quiltesømme, satinsømme – udvidelige op til 5 gange, pyntesømme og bogstaver med 2 forskellige skrifttyper – Blok 5-9 m høje, Script 5-7 mm høje med symboler og cifre.

Syning med tvillingenål

Memory Craft 6700P har tivllingenålsfunktion og omkring 40 egnede sømme til tvillingenålen. Du kan anvende tvillingenålen med et nålemellemrum på 2-6 mm til oplægninger og dekoration. Tvillingenål (2mm bred) følger med symaskinen.

HUKOMMELSE

Symaskinen har 5 hukommelses-”banker” til at gemme tekst- og stingkombinationer. Du kan også gemme indstillinger for dine favoritsting, og derudover har den også en hukommelsesfunktion, der gemmer den sidst syede søm.

Maskinen er nem at tråde

Det er hurtigt, sikkert og nemt at spole undertråden, og du får ekstra meget undertråd på de høje, dybe ”J”-undertrådsspoler. Separat motor til spolning af undertråden tillader dig at sy samtidig med, at du spoler. Læg spolen i spolehuset. Du behøver ikke ”fiske” undertråden op, da symaskinen selv sørger for dette, når du starter.

Det er også meget nemt at tråde overtråden. Trådrullestativ på bagsiden af symaskinen med plads til to trådruller. Ved hjælp af den høje trådlederantenne transporteres tråden jævnt og uden filtrer. Kodet trådvæg og halvautomatisk nåletrådere til nem trådning af nålen og til hurtigt trådbytte.

Trådspænding

Hver enkelt søm knyttes med den lavest mulige kraft for at skabe stofkompatible, slidstærke og smukke sømme. Den passende trådspænding for den valgte søm vises på LCD-skærmen. Juster med trinløs, gribevenlig knap. Memory Craft 6700P har industriel fortrådsspænding.

Trådsaks

Den automatiske trådsaks aktiveres ved et enkelt tryk på trådsaksknappen. Når trådsaksen klipper tråden over, løftes trykfoden og stoffet kan trækkes væk under trykfoden. Memory Craft 6700P har trådklipsudtag til trådklipspedal, der kan tilkøbes (ekstra tilbehør).

Trådskærer

Trådskæreren skærer tråden af og sidder bekvemt placeret på maskinens venstre side.

Nål, op/ned-knap

Denne knap anvendes til at sænke nålen ned i stoffet uden at røre på håndhjulet. Tryk to gange for at få nålen i sin højeste position eller for at tage undertråden op. Nålen er altid oppe efter syning af knaphuller, polstring og syning af monogrammer. Du kan vælge, at maskinen skal huske, om nålen skal blive oppe eller nede.

Trykfodsholder

Trykfodsholderen er fremstillet i metal og holder trykfoden på plads. Et lille håndtag på bagsiden af trykfoden gør det nemt at udskifte trykfoden – snap on/off

Trykfodstryk

Trykfodstrykkets knap er placeret oven på maskinen til venstre. Trinløs justering af cifrene 1-3, der indikerer trykket på trykfoden mod stoffet og transportøren. Anbefalet trykfodstryk vises på LCD-skærmen.

Trykfodsløft

Løfter og sænker trykfoden. Ved at trykke trykfodsløfteren et ekstra hak op, får du et ekstra højt trykfodsløft til syning i meget tykke stoffer. Håndtaget forbliver i høj position.

Knæløft

Den ergonomiske, justerbare knæløfter løfter trykfoden med et enkelt knætryk. Du har dermed begge hænderne frie til at styre dit arbejde i en behagelig position, hvor du sidder lige foran nålen med din knæløfter perfekt placeret til frihåndsquiltning eller syning.

Høj syhastighed

Det er vores hurtigste sy,- quilte- og ateliersymaskine med hele 1200 sting i minuttet til ligesøm og 1000 sting i minuttet til zigzag. Janomes teknik har gjort denne hastighed mulig til syning uden at gå på kompromis med hverken stingkvalitet eller præcision.

Hastighedskontrol

Trinløs, udvendig hastighedsknap tillader dig nemt at justere hastigheden, når du syr med start/stop-knappen. Du kan også anvende knappen, når du har fodpedalen trykket helt i bund ved at justere fra langsom til maksimal hastighed.

Start/stop-knap

Med Memory Craft 6700P kan du sy uden at anvende fodpedalen. Tryk på start/stop-knappen for at starte eller stoppe maskinen. Maskinen begynder langsomt at sy, hvorefter den øger hastigheden til den maksimumhastighed, der er indstillet på hastighedsknappen. Du kan selv vælge opstartshastighed; langsomt, mellem og høj. Knappen lyser rødt, når maskinen er i gang og grønt, når den ikke er i gang. Tryk på knappen og hold den inde. Nu sænker maskinen hastigheden, og når du slipper knappen igen, standser maskinen. Denne funktion gør det enkelt at vende i hjørnerne m.m.

Låsesting

Hvis du trykker på låsestingknappen, når ligesøm eller zigzag er valgt, låser maskinen sømmen med 6 sting. Hvis du syr med satin- eller pyntesøm, sys sømmen færdigt og fæstes derefter med 6 sting.

Knap til baglæns syning

Hvis du holder knappen inde, når du syr ligesøm eller zigzag, vil maskinen sy baglæns. Hvis du syr satin- eller pyntesøm, stopper maskinen straks og låser sømmen.

Nem udskiftning af stingplade med One step™

At bruge det rette værktøj på det rette tidspunkt er meget vigtigt, når du skal sy. Ved syning i tynde stoffer eller quiltning gør en ligesømsstingplade den helt store forskel. Med vores One Step™ stingpladekonvertering kan du nemt skifte og anvende det perfekte værktøj til dit projekt. Tryk blot på håndtaget for at fjerne stingpladen og klik derefter en ny på plads – det tager kun et par sekunder og endda uden brug af skruetrækker! Dette system aktiverer også en sensor, som gør, at kun ligesøm kan sys, når ligesømsstingpladen er monteret. Du behøver derfor aldrig bekymre dig om at komme til at ødelægge en nål! Tre stingplader medfølger som standardtilbehør: standard-, ligesøms- og HP (industri)-stingplade.

Hjælpelinjer på stingpladen, spoledæksel og frontpanel

Stingpladerne har følgende markeringer: centimeter og inches i forhold til nålenedslag i midterposition. 45, 60, 90 og 120 grader (brudt linje anvendes ammen med ¼”-fod O).

Nålenedslag til hjørneguide 16 mm/3/8” samt inches ¼, 3/8 og 5/8. Ligesømsstingpladen har også huller tilpasset ¼”-foden til patchwork. Sybordet har centimeter- og inch-markeringer.

HP (industri) trykfod og stingplade

HP (High Professional) trykfod og stingplade følger med Memory Craft 6700P. Den smalle fod er en kopi af industrimaskinernes ligesømsfod. I samarbejde med stingpladen udnytter den smalle fod transportøren maksimalt til industrikapacitet ved stikninger, hjørner og kurver, hvor der kræves maksimal kontrol over sting og transport. Den smalle fod passer desuden perfekt som ¼”-fod og er derfor også perfekt ved syning af helt små stykker. Den smalle fod er placeret over den venstre del af transportøren med en nåleposition (0,5), som er den bedste, i samarbejde med griberbanen, til at skabe helt lige ligesøm.

Synkroniseret overtransportør med Acufeed Flex™

Vores unikke, indbyggede og synkroniserede over- og undertransportørsystem giver dig perfekt transportering af stoffet. Derudover er transportørsystemet legendarisk inden for sy- og quilteverden pga. sin fantastiske præcision. Overtransportørsystemet er aftageligt og kan opbevares i tilbehørsæsken, når det ikke skal bruges. Overtransportørsystemet har to trykfodsholdere, bred og smal (ekstra tilbehør). Brede fødder anvendes, hvis der er behov for at udnytte undertransportørens fulde bredde. Den smalle fod (ekstra tilbehør) tillader en enklere manøvrering til mere detaljeret arbejde, samt nå du arbejder tæt på kanten.

Kraftfuld undertransportør med Superior System™

Det synkroniserede, unikke, kraftfulde undertransportørsystem transporterer dine stoflag med perfektion. Undertransportøren er kasseformet og har et langt 7-delt transportørområde med 2 lange transportørtænder på siderne, 3 korte bagved samt 2 korte foran nålen, som griber stoffet lige før nålens første nedslag.

  • Sy-, quilte- og ateliermaskine (gruppe 1C)
  • 200 sømme inkl. 9 1-trins knaphul
  • 9mm brede sømme
  • Alfabet med Blok- og Script-skrifttyper
  • Syhastighed på 1200 sting per minut
  • EasySet undertrådsspolesystem
  • Indvendigt arbejdsområde 255x120mm
  • Indbygget AcuFeedFlex overtransportør med diff.justering
  • SFS Plus undertransportørsystem
  • Enkelt sømvalg på LCD touch-skærm
  • Stort, hvidt sybord
  • Snap-on stingplade, 3 forskellige stingplader medfølger
  • 5 års fuld garanti